top of page

NUUK

Pukuffik Multihus

Pukuffik Multihus, Nuuk
Bygherre: Kommuneqarfik Sermersooq
Rolle: Arkitekt [UL]
Realisering: Planlagt 2026-2028
Fase: Dispositionsforslag

 


Kommuneqarfik Sermersooq ombygger industrihallen B-3706 til et nyt Multihus, der bliver et fleksibelt samlingspunkt for erhverv, kultur og fritid. Her er iværksætterkontorer, køkken og lounges der skaber rammer for netværk og mindre events, mens musikfaciliteter som øvelokaler, recording booth og kontrolrum giver mulighed for professionel lydproduktion.

​

Derudover rummer huset en scene til arrangementer, et multiværksted til forskellige håndværksdiscipliner samt et lyst atelier med robuste gulve og opbevaringsplads. Hallens overordnede arkitektur bevares med rå klimaskærm og ankomstområdet får en rummelig foyer med god plads til alle besøgende, brede gangarealer og en lift, så personer med nedsat mobilitet kan bevæge sig frit.

Multiværkstedet er et fleksibelt rum til mange forskellige aktiviteter, som traditionelle og nutidige håndværk. Rummet fungerer samtidig som en social lounge med café, der også er husets køkken, det naturlige samlingspunkt ved events.
Kunstnere kan bruge multiværkstedet til koncerter, forestillinger og workshops. For at skabe fleksibilitet kan værkstedsbordene let rulles til siden, når rummet transformeres fra arbejdsområde til event- eller cafézone, ligesom kommunens mobile scene kan køres ud.

Indretningen skaber stærke visuelle forbindelser mellem funktionerne. Iværksætterkontorer på 1. sal har gode arbejdspladser og fine sigtelinjer til både atelier og multiværksted. Frie kig ned til foyeren og ud mod musikrummene skaber en naturlig forbindelse til husets kreative og sociale aktiviteter. Kontorerne giver et inspirerende miljø, hvor man stadig vil føle sig som en del af fællesskabet i huset.

Atelieret er lyst og fleksibelt med fire ovenlysvinduer der sikrer ideelt dagslys til kunstnerisk arbejde. Rummet har atrium med visuel kontakt til multiværkstedet i stueplan – et greb, der går igen i huset og forbinder husets funktioner og giver mulighed for at følge med i aktiviteter og events. Indretningen kombinerer faste elementer med mobile værkstedsborde på hjul, så kunstnerne kan forme deres arbejdsområde efter behov og frigøre plads til publikum under arrangementer. Gode opbevaringsfaciliteter støtter den daglige brug.

Kontrolrummet indrettes til professionel lydproduktion med fokus på optimal akustik og arbejdsro. Rummet får direkte visuel kontakt til studiet, hvor musikken indspilles, hvilket sikrer god forbindelse mellem teknikere og musikere. Der er god plads til lydudstyr, mixerpulte og monitorer, så produktionen kan foregå effektivt og komfortabelt. Indretningen understøtter både koncentration og samarbejde, og skaber rammer for en professionel lydoplevelse. Recording booth er indrettet med fokus på optimal akustik. Der er lydpaneler på både loft og vægge. Rummet giver mulighed for musikoptagelser af høj kvalitet, og har forhøjning til trommesæt for at sikre bedre lydkontrol.

​​​

Bruttoetageareal: 879,6 m²

ADRESSER

  • Facebook - White Circle
  • LinkedIn - White Circle

Hovedkontor:

Qarsoq Tegnestue ApS
Qullilerfik 2, 3. etage
Postboks 50, 3900 Nuuk

Grønland

T: +299 36 26 80

Email: qarsoq@qarsoq.gl

Ilulissat afdeling:

Qarsoq Tegnestue ApS

Mittarfimmut aqqut 1A
3952 Ilulissat

T: 299 36 26 91

Danmark afdeling:

Qarsoq Tegnestue ApS
Stengade 51B, 1. sal
3000 Helsingør 

Danmark

KONTAKT OS

Tak for din henvendelse :-)

© 2019 Qarsoq tegnestue ApS | Arkitekter, bygningskonstruktører og arktiske ingeniører

bottom of page