top of page

ILULISSAT

Tankstation

Bygherre: Tankeeraq/ Brdr. Bagger
Projekt: Tankstation

Sted: Ilulissat, Grønland
Rolle: Arkitekt [CT]
Fase: Idéoplæg 2021

Projekt til ny Tankeeraq i Ilulissat. Designet bygger på et triangulært folde-princip, der sikrer stor styrke i konstruktionen og danner et helstøbt og svævende udtryk. Konstruktionen samles af elementer i galvaniseret stål og afvandes via el-tracede søjler.

Tanken har to BMP 522.SCD dobbelt-standere med benzin og diesel, samt én BMP 511.SD stander med petroleum, alle fra Tatsuno Europe. Betalingsstanderen er en Logos PaySys UXL med en tresproget version på grønlandsk, dansk og engelsk. De tre standere står på en helle med gennemgående drænrist.

Foruden tankstandere indeholdt projektet el-ladestandere og en selvbetjent vaskehal, ensrettet fra Mathias Storchsvej til Kuunguarsuk. Hallen afslutter tankanlægget og vaskemaskinen er en Istobal Flex 5 med en Logos PaySys UXL betalingsstander.

Foruden ny placering mellem Mathias Storchsvej og Kuunguarsuk indeholder projektet forslag til kommunen om en rundkørsel for at regulere hastighed og undgå trafikpropper.

bottom of page